
Skjern Taekwondo klub er medlem og en del af Sim Uu Taekwondo.
Sim Uu som betyder "meget tætte venner" og "familie" er en interesseforening som er knyttet til tidligere landstræner Storemester Ko Tai Jeong 9 Dan. Sim Uu's hovedformål er, at lave et netværk og støtte op omkring Storemester Ko og de værdier Storemester Ko står for, her igennem har man udviklet begrebet Sim Uu Taekwondo. Foreningen havde stiftende generalforsamling d. 3. september 2000, hvor 14 klubber fra hele landet var repræsenteret.
Foreningen afholder træning, lejre, dangradueringer, samlinger, teknik udvikling og en lang række andre arrangementer, derudover underviser Storemester Ko i den gammel Moo Duk Kwan Taekwondo stil ved samlingerne.
Sim Uu adskiller sig en smule fra andre Taekwondo foreninger i og med at der bæres blå dragter for Sabumnimgrad og op, samt ved 7. dan får man et specielt bælte. Læs mere om dette nedenunder:
De blå dragter
Blå er Moo Duk Kwan´s farve. Storemester Ko Tai Jeong´s mester, Storemester Hong Jong Soo trænede i en blå overdel og for at ære sin mester, vil Storemester Ko gerne at vi også træner i de blå overdele. Samtidig er det en skillelinje mellem elevgraderne og mestergraderne, fra 4. dan og opefter - så det er synligt hvem der bærer mestergraden. Storemester Ko ønsker at disse dragter bæres såvel ved træning som ved instruktion og altid i Sim Uu regi.
Midnatsblå bælte med rød stribe
Dette specielle bælte, har Storemester Ko valgt at give til Storemestrene i Sim Uu (fra 7. dan og opefter), igen en skillelinje mellem mestrene og storemestrene. Symbolikken i bæltet skal ses som Um og Yang - hård indeni og blød udenpå - at finde harmonien i de modsatte kræfter. Bærerne af bæltet er kommet så langt som muligt i at finde harmonien og freden i Moo Duk Kwans filosofi.
Den blå og røde farve går igen i Sim Uu´s logo, hvor den blå farve symboliserer universet og den røde farve hjertet, det tætte, venskabet. Igen dualismen mellem det store uoverskuelige og det mest tæt på os.
Du kan læse mere om Sim Uu Taekwondo´s værdier, normer, krav for dangraduering og instruktører ved at klikke på dette link
klubbens Storemester Sabumnim Ko, Tai Jeong
Sabumnim Ko er født i byen Kunsan i Sydkorea, ca. 250 km fra Seoul, hvor han blev født den 24 juli 1948. I de første 10 leveår boede Sabumnim Ko i byen Kunsan og flyttede, så med sin familie til Seoul hvor han færdiggjorde grundskolen og gymnasiet.
I 1959 startede Sabumnim Ko med at dyrke Judo og fulgte denne interesse i et år. Ved årets udrindelse fik Sabumnim Ko så lyst til at dyrke Taekwondo og startede således med dette i begyndelsen af 1960. Stilarten på daværende tidspunkt blev kaldt Tang Soo Do Moo Duk Kwan, og hans mester var Hong Jong Soo som var på det tidspunkt vicepræsident og chefinstruktør i Moo Duk Kwan (Han var en af grundlæggerne af den moderne tids Taekwondo "Moo Duk Kwan Taekwondo").
Sabumnim Ko fik hurtigt vist sin Mester Hong, at Taekwondo var hans stil og han var en meget flittig elev og begyndte i 1966 at kæmpe, og i 1969 blev han koreansk mester i en alder af 21 år.
I 1970 modtog Sabumnim Ko indkaldelsen til det koreanske militær og befandt sig i militær tjeneste i årene fra 1970 – 1973, hvor han opnåede rang af sergent og blandt andet også underviste i Taekwondo.
I året forinden, i 1969, havde Sabumnim Ko opsøgt et tempel i bjergene nord for Seoul og efter sin værnepligt vekslede hans liv mellem at være i Seoul og dyrke/undervise Taekwondo og så at være i Tempel og træne i meditation samt kampkunst af forskellig art. Sabumnim Ko havde længere ophold i templet og blev også buddhistiskmunk.

Ko (th.) var buddhistisk munk og trænede Taekwondo i bjergene
Gennem et besøg i sin gamle klub fik Sabumnim Ko sin første kontakt til Danmark, da han i 1978 mødte to repræsentanter fra Esbjerg Taekwondo klub, Torben Madsbøll og hans søster, Hanne Madsbøll, der var rejst til Korea i vinterhalvåret 1977/1978 for at træne Taekwondo i 6 måneder ved Modukwans hovedcenter. Der mødte de Sabumnim Ko som stod for træningen. Torben og Sabumnim Ko havde en ganske god kemi sammen, og blev ret hurtig gode venner. Torben og Hanne spurte Sabumnim Ko om han ikke vil med dem tilbage til Danmark for at blive landstræner.

Hanne og Torben Madsbøll rejste til Korea, hvor de trænede under Ko. Besøget resulterede i, at Ko i 1980 rejste til Danmark for at blive landsholdstræner.
I 1980 startede Sabumnim Ko en helt ny tilværelse, idet han kom til Danmark hvor han det første år bosatte sig i Fredericia, men flyttede i 1982 til København med sin kone Meerim og deres søn Woojin (født i Fredericia), hvor han sammen med andre Taekwondo venner var med til at starte Nørrebro Taekwondo klub. Det var en stor omvæltning rent træningsmæssigt at komme til Danmark for Sabumnim Ko. I Korea er Taekwondo nationalsport og en livsstil for mange mennesker, og man træner 4-5 timer hver dag i forhold til danskerne som træner 3-4 gange om ugen.
Perioden fra 1980 – 1998 bød på nye udfordringer idet Sabumnim Ko i denne tid var ansat som Landsholdstræner for det danske Taekwondo landshold. I de næsten 20 år Sabumnim Ko var Landsholdstræner lykkedes det at løfte Danmark til en 2. plads på verdensranglisten kun overgået af Korea. Det blev bl.a. til 2 OL guldmedaljer, 2 VM guldmedaljer, 2 World cup og 12 EM guld. På verdenslisten over bedste kamptræner rangerede Sabumnim Ko på en fornem 6. plads.
Efter perioden som landsholdstræner blev Sabumnim Ko ansat som chefinstruktør for Nørrebro Taekwondo klub og bruger derudover også sin tid i den nye stiftet intresseforening Sim Uu. Sabumnim Ko startede i samarbejde med Nørrebro Taekwondo et meditationshold i klubben, hvor Sabumnim Ko underviste i meditation. Sabumnim Ko blev tilknyttet den buddhistiske munkeorden Chontae i Korea, og som den eneste person i verden fået lov til at praktiserer deres orden og åbne dette kloster/ meditationsrum, tilknyttet til Nørrebro Taekwondo klubbens lokaler, udenfor Korea, idet han har en stærk fortid som buddhistiskmunk. Sabumnim Ko bliver udnævnt til formand for menighederne i Danmark og Skandinavien.

Indvielse af Chontae templet i Nørrebro Taekwondo klub Sabumnim Ko ved hans Tempel i Nørrebro Taekwondo klub
En del år senere blev Sabumnim Ko tilbudt et nyt job som instruktør/underviser på Bosei idrætshøjskole ved Præstø, hvor han var ansat fra 2009 til 2018, hvor han gik på pension. Han fortsatte med at bo i en lærerbolig på Bosei indtil januar 2020, hvor han flyttede til Esbjerg, og er i dag en del af Esbjerg Taekwondo klub Cheong Yong, se klubbens hjemmeside ved at klikke på dette link
Ifølge Sabumnim Ko er måden at blive god, at du træner og træner, og derved finder ud af dine fejl og arbejder med dem selv. Den væsentlige faktor for at blive en stor Taekwondo udøver, er at du bruger tiden effektivt, koncentrerer dig og konstant arbejder med dig selv. For Sabumnim Ko er denne selvudviklingsproces meget vigtig. For Sabumnim Ko er Taekwondo ikke sport, man går til, det er hans liv, og træningen er helbredsøvelser, som er med til at holde ham sund og rask, og giver ham indre ro og balance.
Sabumnim Ko er uddannet indenfor kampkunst med speciale i Taekwondo, han har bl.a. dyrket judo, hapkido, koreansk stokkekamp og taekyon. Sabumnim Ko arbejdede i en kort periode omkring 2007-2008 som tjener for hans kone før han kom på idrætshøjskolen Bosei. Mee Rim Ko ejede House Of Korea, hvor hun bl.a. lavede traditionel koreansk mad. Sabumnim Ko´s favorit musik er traditionel koreansk/ buddhistisk musik, favoritmad er alle grøntsager, favorit modstander er sig selv og favoritfinte overfor modstander, at åben sig op og slå kontra.

Storemester Sabumnim Ko Tai Jeong en mester i balance med sig selv