Hvad er Kampstævne?

 

Kamp er en af konkurrencegrenene indenfor Taekwondo. Her handler det om en fysisk kamp mellem to kæmper. Der er flere forskellige forhold der deler kæmperne ind i forskellige grupper og vægtklasser, for at gøre kæmperne så lige som muligt.

 

De forskellige deltagerkrav varierer for børn, juniorer og seniorer og om det er begynderstævner eller talentstævner. Det er Dansk Taekwondo Forbund/Turneringsudvalget der sætter gældende regler for stævnet.

 

Når man har deltaget først som begynder og senere som talent er det også muligt at deltage til internationale stævner.

 

Vægtklasserne og deltagerkravene står på de forskellige indbydelser til de forskellige stævner eller spørg instruktørerne i klubben.

 

Under en kamp bæres der altid beskyttelse: kampvest, hjelm (skal være i samme farve som kampvesten), tandbeskyttere (hvid eller gennemsigtig), underarmsbeskyttere, skinnebensbeskyttere, skridtbeskyttere, handsker og nogle bærer vristbeskytter (alle som stiller op som ”Børn” eller ”Cadet” skal bære vristbeskytter uanset typen af stævne, mens alle junior og senior kæmpere, der stiller op som begynder kan vælge at bruge vristbeskytter).

 

Udstyret bør den enkelte elev selv anskaffe sig, (kan dog lånes i klubben i starten) med undtagelse af kampvest, da disse er til rådighed fra klubbens side, og fordi de veste der bruges i kampstævne, er elektronisk kampveste, som kampturneringsudvalget udlåner til stævnerne. Men de resterende beskyttere er personlige og dermed elevens eget ansvar. Disse remedier anskaffes igennem den pågældende klub.

 

Der er som oftest til begynder og talentstævner tale om 3 runder á 2 minutter hvor der er 1 minuts pause mellem hver runde men det variere fra de forskellige stævner.

 

Det gælder om at score flest point. Point scores ved slag eller spark direkte på modstanderens kampvest, i siden eller foran. Det er tilladt med kontakt til hovedet med fod, mens det ved børnekamp er forbudt. Der kæmpes umiddelbart videre efter en eventuel scoring af point. Ved ureglementerede spark eller slag gives der strafpoint og gentagne gange medfører diskvalifikation. I de groveste tilfælde kan der også blive tale om karantæne.

 

En kamp kan også vindes på enten teknisk knock out eller ren knock out. De fleste kampe der bliver afgjort ved knock out er, teknisk knock out. En ren knock out er, hvor man bliver sendt til tælling. En teknisk knock out er, hvis man modtager flere slag eller spark indenfor forholdsvis kort tid, eller hvis man ikke kan få vejret efter at være blevet ramt på vesten, af et reglementeret spark fra modstanderen.

 

Kamparealet er 8x8 meter med yderligere 2 meter sikkerhedsareal i alt 12x12 meter.

Der er 4 hjørnedommer, 2 jurydommer som sider ved jurybordet, en tidtager og en løber, som henter jurysedler og passer pointtavlen og 1 kampleder. Hver kæmper har en sekundant de kan rådgive sig med. Når kampen starter står kamplederen i midten med blå kæmper (Chong) ved sin højre side og rød kæmper (Hong) ved sin venstre side.

 

Når kamplederen kalder kæmperne til kamppladsen, bukker kæmperne mod deres sekundanter og går straks til de afmærkede pladser. Bukker for jurybordet og bukker for hinanden. Derefter starter kamplederen kampen med kommandoen ”joonbi” (klar), hvor kæmperne indtager kampstilling og ved kommandoen ”shijak” (begynd), påbegynder selve kampen. Kampen slutter med kommandoen ”geuman” (stop, indtag klarstand).

Ved kamplederens kommando ”kyeong-ne” bukker kæmperne og stiller sig i rør stand og venter på kamplederens afgørelse af kampen.

 

En sekundant er en træner/coache og hjælper, der bl.a. guider kæmperen igennem kampen og komme med gode råd i forhold til kampens forløb og sørge for at gøre dommeren opmærksomt hvis modstanderen ikke følger reglerne og kæmper uretfærdig. Derudover støtter sekundanten kæmperen hvis han/hun føler sig usikker og er bange. Sekundanten skal min. være 15 år samt reglementeret påklædt. Det vil sige træningsdragt, sportssko og ingen hovedbeklædning. Det bliver tjekke om både kæmper og sekundant er reglementeret påklædt ved tjekbordet og bliver begge ikke godkendt er der ingen kamp.

 

For at kæmpe er det ikke helt nok, at have trænet med til almindelige træninger. Det er nødvendigt, at træne hjemmefra. Med dette menes der, at løbetræning og almindelig styrketræning er en meget god ide og deltagelse i ekstra træninger er også nødvendigt, som et decideret kamphold, hvor der trænes kamptræning og til kampstævne. Træningen kan til tider virke hård, da der er meget fokus på konditionen og kampteknikkerne, og det vil også være et krav fra klubbens side, at man er i god form og at man har haft en del kamptræninger før man deltager til stævne. Derudover skal følgende krav være opfyldt:

  • Klubkontingent og forbundslicens skal være betalt
  • Man skal være fyldt 8 år samt have min. orangebælte (8. kup) for at deltage til stævne
  • Man skal indstilles af sine instruktør for at deltage til stævne
  • Man skal deltage til kamptræning udover sine obligatoriske grundtræninger
  • Reglementeret påklædning og sikkerhedsudstyr
  • Kendskab til "Procedure for kamp”
  • Kendskab til ”Forbudte handlinger og straffe”

 

Det skal her bemærkes, at træneren altid har det sidste ord, med hensyn til hvor og hvornår man må gå til stævne. Det bestemmes også her i hvilken klasse og gruppe man har mulighed for at kæmpe under. Dette er af hensyn til vægt og rigtig træning. Eks. hvis man er 14 år og vejer 50 til 52 kg. skal man under ingen omstændigheder under den vægtgrænse der hedder 48 kg. dette er af hensyn til kroppens udvikling. Ved forkert træning kan man skabe alvorlige problemer, med kroppens vækst.

 

Der trænes som udgangspunkt i dobok og til tider vil det være acceptabelt at træne i t-shirt i stedet for overdelen i klubben, men ved deltagelse i kampstævner er det reglementeret dobok og udstyr, som fastsættes af Dansk Taekwondo Forbund.

 

Når man først er tilmeldt et stævne, kan man ikke få refunderet sit tilmeldingsgebyr, hvis man går hen og bliver syg/skadet dette gælder både kampstævne og Teknikstævne.

 

Det forventes at eleven/kæmperen tillærer sig løbende teknikker, strategier og reglementer i forhold til bæltegrader og erfaring i antal kampstævner der deltages i.

  • Have styr på de grundlæggende kampregler og begreber samt viden om pointgivning
  • Forståelse af forskellen på kamp og teknik spark
  • Forståelse for hvad er kampzonen
  • Forståelse for korrekt stand og forkert
  • Forskellige step kombinationer
  • Brug af stopspark, rotationsspark, bagudspark og drejkropspark
  • Forståelse for brug af slag
  • Forståelse for anvendelse af angreb med mere end 1 teknik
  • Kan anvende 1-2 forskellige kontraangreb
  • Udviser forståelse for bevægelse i kamp
  • Forståelse for timing og afstand samt afstandsbedømmelse
  • Forstå forskellen på offensiv og defensiv strategi
  • Forståelse på finte og clinch

 

 

Hvad er Teknikstævne?

Et teknikstævne er, hvor der konkurreres i Taegeuk´s og Poomse´er. Her handler det om, at udføre hver enkelt serie, så perfekt som muligt. Der ses på selve helheden, dvs. den entré man gør sig inden man går i gang med selve taegeuk´en/ poomse´en og helt indtil man er færdig med udførslen af denne. Det handler om at vise, man har forstået meningen med en taegeuk/ poomse. Hvad meningen bagved teknikkerne er og få disse til, virke så realistiske som muligt.

 

De gældende ting for, at opnå høje point:

  • Den holdning man fremviser ved entréen til arealet, hvor det skal foregå.
  • Den udstråling samt holdning man introducerer sin Taegeuk med.
  • Udstrålingen under udførslen af Taegeuk´en.
  • Få bevægelserne og teknikkerne til, at flyde og se sammenhængende ud.
  • Ensheden når man udfører en Taegeuk/ poomse, hvor der udføreres ens teknikker til to sider. Dvs. man sparker i samme højde til begge sider, eller trækker hænderne fra samme sted til begge sider osv.
  • Altid skjule, hvis man har begået en mærkbar fejl. Dvs. hvis man med sig selv ved, at man har udført en handling forkert, så vis aldrig dommerne dette. Fortsæt ufortrødent, som om intet var hændt eller forsøg, at overbevise dommerne om, at det er sådan det skal gøres.
  • Ved udførslen må man også udvise den største balance og smidighed. Prøv aldrig at sparke højre end dertil hvor, man ved, at balancen rækker uanset højde på sparket. Balancen er en meget stor faktor, hvad angår point. Dvs. man behøver altså ikke, at kunne gå i både split og spagat for, at komme i betragtning til medalje.

 

Punkter og steder, hvorved dommerne trækker point eller lægger til:

  • Kraft.
  • Korrekthed af teknikkerne.
  • ”Sison”, (udtrykket for, at kigge før man handler).
  • Balancen.
  • Dynamikken i selve Taegeuk´en.
  • Start og slut positionen (der er et udgangspunkt for taegauk´en på selve arealet, som er optegnet med tape. Det er herfra man starter og slutter).
  • Udstrålingen, (udvis altid overlegenhed og at du har styr på dette)!
  • Ki-hap, som også skal placeres på det rette tidspunkt.

 

Disse punkter er de vigtigste, at kunne overholde og opnå.

 

Beskrivelse af arealet, hvor Taegeuk/ poomse´er udføres:

Banen er som regel belagt med samme materiale, som til et kampstævne. Dette underlag er meget behagelig, at gå på og udføre disse handlinger på. Banen kan også være det almindelige gulv, som der er i en almindelig hal/ gymnastiksal, men stadig god ”kamp” flade.

 

Man er aldrig i tvivl om, hvor man starte eller slutte, da der er optegnet en cirkel på 50 cm. i diameter. Det er denne cirkel, hvor man skal starte og slutte. Det accepteres at kun berører denne cirkels afmærkning med en tå til slut, men rører man den slet ikke trækkes der i point og det er helt sikkert, at der bliver trukket så meget i point at man ingen chancer har for placering i finalerækken.

 

Dommerne vil være placeret foran, til højre og venstre side for den udøvende. Der vil typiske være 5 dommere, som sidder med enten en ”analog” pointtavle, eller ligesom til boksestævne, hvor dommerne sidder, med små trykkontakter og herved ”indtaster” deres bud på point.

 

Bagved udøveren sidder hoveddommerbordet, som ikke er med i pointgivningen, men som noterer de givende point.

 

Man er opdelt i grupper ligesom med kamp, men her gælder ingen vægt. Her er det bæltefarven og alderen der tæller.  Det fastsættes hvilke taegeuk´s/ poomse´er der skal og må vælges og udføres i henhold til bæltefarven. For både synkron som mix par hold gælder at pligt taegeuk´er/ poomse´er og frie taegeuk´er/ poomse´er fastsættes efter den laveste gradueret. Pligt taegeuk´en/ poomse´en er den, som passer til netop den bæltefarve man er bærer af. For danbærere gælder det også den poomse der ligger en grad over. Dvs. er man 1. dan kan pligtpoomse´en være poomse Koryo eller poomse Keumgang.

 

Der bliver som regel gået to taegeuk´s/ poomse´er, derefter bliver de 6 højst placeret pointmæssigt, ført videre til finalen.